Hvornår skal boligen have fornyet sit skøde?

Hvornår skal boligen have fornyet sit skøde?

Opdatering af skødet hørende til en given bolig skal foregå i det øjeblik ejerskabet over boligen ændres. Dette kan for eksempel ske, når huset eller lejligheden skifter hænder i forbindelse med bolighandel. Men det er også nødvendigt at opdatere skødet, når en bolig overdrages på anden vis. Dette kan ske ved dødsfald, hvor boligen er testamenteret til en arving. Eller det kan ske i forbindelse med en fraflytning – eksempelvis ved skilmisse eller samlivs ophør, hvor den før fælles ejendom skal overgå til den ene af parterne. Generelt kan man sige, at skødet til hver en tid skal afspejle det faktiske aktuelle ejerforhold over en bolig – og derfor skal det opdateres, når boligen skifter ejer.

Hvorfor er det vigtigt, at skødet opdateres?

Skødet er din eneste officielle – og offentlig tilgængelige – dokumentation på, at du er en boligs retmæssige ejer. Derfor er det vigtigt, at skødet opdateres, når en bolig overgår til dit ejerskab – også selv om skødet ikke indeholder et hav af oplysninger. Når skødet ligger offentligt tilgængeligt i det fælles register, som kaldes Tingbogen, kan enhver med adgang til internettet slå boligen op og se hvem der ejer den. Hvis det stadig er forrige ejer, som står opført i skødet som ejer af boligen, kan han eller hun optage lån med sikkerhed i boligen, eller måske endda sælge den én gang til. Du skal således altid sørge for, at skødet bliver opdateret og optaget i Tingbogen ved den proces, som kaldes for en tinglysning af skøde.

Få hjælp til dit skøde – kontakt en boligadvokat

Vil du være helt sikker på, at dit skøde er opdateret og udfærdiget efter gældende regler – og at det er tinglyst på korrekt vis – kan du få hjælp til skøde fra en dygtig boligadvokat. Du kan finde din boligadvokat online – læs mere på eboligadvokat.dk